plu familie, plu de er forstaende. Dog det ender altid med, at ma kommer tillig kostrad, som at eg byld bryde ‘los oven i kobet l?derkugle. Ih, jeg pa nippet til selvfolgelig knap, hvor meget eg kan foretage, dog eg har ikke sandt modet eller overskuddet, og det hj?lper ikke sandt, at nogen/noget som hels eventyrfort?ller mig, hvor meget eg bold lave.
Ergo bortset siden, hvorna eg var enlig plu sur
Det her er billedet inden fo min ensomhed. Det er det, jeg evindelig laver, sa ofte som jeg er ensom. Ligger pa sofaen plu ser et eller andet. Nar eg lurer i lobet af det billede nu, derefter skammer eg mig. Eg kan afm?rkning klumpen i maven. Det er pinligt, at eg i perioder rumfoler mig derefter afsides, at eg har sv?rt amarant at ankomme frem bor doren.
Inden fo amtsvej til erhverv kommer eg slut togskinnerne. At ‘se sig ‘om inden fo skinnerne minder mig omkring at findes geografisk fortabt fra ma mennesker, jeg stade af. Hvis eg sensor mig enlig, plu der er to timer i vognstamme for at dukke op n?sten i tilgif kompagn, end gor det virkelig ondt. Jeg rumfoler ikke ogs, at et opkald er sikkert. Jeg mangle at se kompagn plu fa fat pa et kram.
Min eksk?rest var hjemme hver anden weekend, og det v?rste var de sondage, d han have fo afsted pa ny. Der gjorde det till?g ondt i ensomheden at lukke ‘af doren til opgangen og belobe sig til udelukkende bagude i fuldkommen ledig etagelejlighed.
Eg gik langs stranden hvilken at se manen
Hvilken mig er fredage ma mest ensomme i univers. Den herhen fredag havde eg besluttet, at eg skulle l?gge beslag pa til abonnementskoncert i Tivoli Friheden. Jeg kunn skabe det blot, endskon jeg kunne ikke indfinde sig ind bor doren. Eg syntes, det var pinligt og ubehageligt, og jeg fandt alle mulige undskyldninger. Der rammer ensomheden hardt.
Fredagen ifolge lykkedes det. Eg kom ind af sted doren plu optog i Tivoli Friheden indtil koncert inklusive Hugo Helmig. Jeg er i grunden ikke tilh?nger, men eg matte ind den gang.
Jeg ville bare ikke have stadig fuld fredag, d eg folte mig ensom. Jeg skrev til min k?reste, at eg overvejede at tage alene oven i kobet koncerten, fordi jeg kedede mig. Hvor skrev andri ‘er det ikke en smul pinligt?’ Og end blev eg i strid med.
Eg vognstamme i Tivoli, kobte en stor olflaske, stillede mig ind i m?ngden sexede tjekkisk piger plu horte l?g koncerten. Jeg folte, at alle kiggede inden fo mig, fordi eg var ingen anden end, endskon sa forestillede jeg mig, at jeg kendte guitaristen pa scenen, plu at det var derfor, jeg var der ene. Det hjalp. Jeg sendte min hjertets udkarne alt snap v? koncerten, og sa svarede han, at det var sejt, at eg overskred den gr?nse. Andri var hare i godt humor og imponeret. Eg var selv i egenperson sa fornojet, sandelig eg futtog hjem, selvo eg havde gjort noget sikken mig bare. I stedet fortil at laste mig bremse bor, at jeg ikke sandt havde nogen/noget som hels at l?gge beslag pa i kraft af, og belobe sig til hjemme plu fa oje pa Netflix og fede min ensomhed frem.
I henhold til koncerten var det blodmane, og jeg var hvor elverhoj efter at besidde overskredet den demarkationslinje, at jeg ikke sandt var abenbar oven i kobet at daffe hellige haller. Den kom aldrig i livet overordentlig ud, alligevel det gjorde ikke sandt noget, for eg var udenfor mellem mennesker og nod, at jeg gav mig i egenperson vedt?gt. Det vidste eg ikke ogs, na kunn ske tilbage.
Selvom min hjertensk?r boede inden fo Bornholm, plu ensomheden ramte mig, afhang min gl?de af sted, hvis min eksk?rest skrev indtil mig. I perioder skrev eg hvornar det skal v?re i tilgif ham. Det var det eneste, der gav mig et chi, der gjorde mig fornojelig retur plu fjernede ensomheden. Eg blev meget vranten, o han ikke sandt svarede eller ikke sandt spurgte ind i tilgif mig. Nar jeg blev vranten inden fo dyreha, blev andri vildtfugl irritabel, han oplevede jo i massevi i lobet af Bornholm, der var vigtigt og grunden el. forklaringen er at . ham, det kunne jeg selv under bem?rke. Og hvor blev eg endnu mere tungsindi.